Hver tredje dansker heraf 520.000 Midtjyder kender ikke til denne lov

13/09/2021 09:57

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Omkring hver tredje dansker, heraf 520.000 midtjyder, kender ikke til en bestemt lov når de cykler.

Det er nemlig ulovligt at bruge sin mobiltelefon håndholdt når man færdes på cykel.

Det er omkring en tredjedel af danskerne ikke klar over.

Det er netop offentliggjort i en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup, for Gjensidige.

Grunden til at det er ulovligt at bruge sin mobiltelefon håndholdt når man cykler, skal findes i, at det øger uopmærksomheden i trafikken, og det er netop en af de store syndere når det kommer til trafikulykker.

"Når man bevæger sig i trafikken, bør man selvfølgelig kende til de regler, der gælder - og ikke kun for ens egen sikkerheds skyld, men også for sine medtrafikanters. Hvis man har fokus væk fra vejen, risikerer man at bringe sig selv og andre i fare, og det er en situation, man helst skal undgå," siger skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.

I undersøgelsen vises det også, at 40 procent af midtjyderne ikke kendte til reglen mens man i Nordjylland havde det største kendskab til loven, her var det kun 20 procent, der ikke kendte til den.

"Cyklister er langt mere sårbare i trafikken, end bilister, og for at passe på sig selv bør man fjerne alle distraktioner og fokusere på trafikken. Det gør man ved at have fokus på at køre på cykel - ikke på telefonen," siger Henrik Sagild.

En opgørelse fra Vejdirektoratet viser, at 28 cyklister blev dræbt i trafikken i 2020.

Derudover kom 521 cyklister alvorligt til skade i 2020.