42-årig i livsfare efter tragisk ulykke: Påvirket gerningsmand flygtede

Lukas Jepsen — 10. nov 2020 13:47
Foto: Shutterstock.com

En 42-årig mand var i livsfare efter han lørdag aften blev påkørt af en 24-årig mand, der efterfølgende flygtede fra gerningsstedet.

Påkørslen fandt ifølge B.T. lige efter midnat til søndag, ved Amager Fælledvej på Amager i København.

Den 42-årige mand kom cyklende, da han blev påkørt, og var efter situationen i decideret livsfare, og ligger tirsdag stadig indlagt på hospitalet.

Bilisten der valgte at flygte fra gerningsstedet, blev senere på natten anholdt af politiet der kan oplyse, at den 24-årige bilist i påkørselsøjeblikket var ”under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer”

Hvad det var den formodede gerningsmand var påvirket af, har politiet ikke oplyst. Og generelt er det sparsom med oplysninger om sagen.

Fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet.

For den 24-årige blev efter anholdelsen fremstillet i grundlovsforhør, der foregik bag lukkede døre og er foreløbigt varetægtsfængslet i 10 dage.  

Mere konkrete informationer har politiet ikke frigivet, hverken om gerningsmanden eller den påkørte, udover at manden stadig er indlagt på hospitalet.

Sagen kommer ovenpå en tragisk hændelse for mindre end to uger siden, da en femårig pige blev påkørt og dræbt, ligeledes af en stofpåvirket bilist, der sidenhen flygtede fra gerningsstedet, for senere hen af blive fanget af politiet.

RELATEREDE ARTIKLER

Følg Senest.dk

Partnere

Seneste nyheder