Dommen på seks års fængsel afslutter en omfattende sag, hvor en mand digitalt har sexkrænket 106 drenge fra hele landet.

Den 35-årige mand er fra Bramming ved Esbjerg blev onsdag ved Retten i Esbjerg idømt seks års fængsel, efter at han sidste uge blev fundet skyldig i at have kontaktet 106 drenge ved hjælp af sociale medier.

Ifølge Ekstra Bladet brugte manden en falsk identitet når han kontaktede drengene, og den 35-årige mand blev således til teenagepigen ”Alberte”, der tilbød de unge drenge nøgenbilleder af sig selv, hvis drengene selv sendte billeder retur.

Da først den 35-årige mand havde billederne, forsøgte han at afpresse de unge drenge til at sende flere billeder eller videoer, ved at true med at offentliggøre billederne. På den måde fik manden de unge drenge til at gøre hvad han ville have.

Forsøgte at møde 13-årig

Politiet mente under efterforskning af sagen at mandens intention var at lokke nogen af drenge til at mødes, så overgrebene kunne fortsætte fysisk. Ifølge Ekstra Bladet var det nær lykkes den 35-årige mand at lokke en 13-årig dreng, da de to havde planlagt at mødes på Jerne Stadion i Esbjerg.

Politiet stod dog klar til at anholde manden inden der skete noget.

Nu står den 35-årige mand altså til seks års fængsel for krænkelserne af de 106 drenge, samt at have besiddet tusindvis af billeder og videoer af børnepornografisk karakter.

Udover de seks års fængsel er manden ligeledes idømt forbud mod at kontakte børn og unge under 18 via nettet, og må heller ikke beskæftige sig med børn i arbejde eller fritid. Dertil skal manden betale erstatningsbeløb til en række af de forurettede, hvor beløbene varierer fra 5.000 til 40.000 kroner.