18-årig truer to mænd på livet

06/07/2021 14:09

|

Christina Hansen

Foto: Niclas Jessen

Mest læste i dag

Mandag aften klokken 18:47 kom to unge mænd på 22 år kørende i en bil ved Pollenvænget i Tilst.

Her måtte de to unge mænd holde tilbage for en bil, der holdt stille midt på vejen, men som havde lystet tændt.

De to unge mænd, har til Østjyllands politi forklaret, at de ventede på, at bilen ville køre, men det gjorde den ikke, og derfor prøvede de to 22-årige at køre uden om bilen.

Det fik dog føreren i bilen der holdt stille, til at sætte i gang, og den 22-årige fører måtte dytte og bremse hårdt op, for at undgå en påkørsel.

Herefter rullede føreren af den anden bil vinduet ned og råbte skældsord efter de to 22-årige, som kørte op ved siden af ham, og spurgte hvorfor han talte sådan.

Ifølge de to 22-åriges forklaring steg den anden fører ud af bil, løb hen til et hus, og kom tilbage med en kniv og truede en af de to 22-årige.

Herefter kørte den 22-årige frem, mens den anden fører verbalt truede ham på livet.

Den 22-årige trykkede på speederen og kørte fra gerningsmanden.

Herefter ringede de to unge mænd på 22 til 112, mens de blev i området og afventede politiet.

Mens de to 22-årige afventede politiet kom gerningsmanden kørene, og kørte op på siden af deres bil.

Gerningsmandens adfærd fra tidligere gentog sig, han truede og råbte af de to mænd.

Han kørte dog straks fra stedet, da han hørte sirenerne fra de patruljer der var på vej.

Betjenetene i patruljerne fik fat i den 18-årige gerningsmand, og han blev anholdt og sigtet for trusler på livet, overtrædelse af våbenloven og for kørsel uden førerret.