18-årig sigtes på baggrund af falsk anmeldelse

24/09/2021 09:51

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

En 18-årig kvinde anmeldte tidligere på ugen, at hun havde været tilbageholdt og udsat for vold af en mand, og politiet optog anmeldelsen som både vold og frihedsberøvelse.

Imidlertid mødte den 18-årige torsdag op på politistationen i Slagelse, hvor hun forklarede, at det var frit opdigtet, og at anmeldelserne var noget, hun havde fundet på for at hævne sig på den pågældende.

Efter en afhøring blev hun sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om falsk anmeldelse.

Ifølge straffeloven, kan det straffes hårdt, hvis man anmelder en handling der ikke er begået.

Straffelovens § 165: ”Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål, straffes med bøde, fængsel indtil 4 må- neder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.”