Den unge kvinde med den slemme skade blev bragt på hospitalet af en gruppe personer, frem for en ambulance.

Det skriver Sjællandske Nyheder

Den 18-årige kvinde var natten til mandag involveret i et trafikuheld på Holbækvej i Kalundborg, og i stedet for at ringe efter en ambulance, besluttede gruppen selv at bringe hende på hospitalet.

Faktisk involverede gruppen på ingen måde myndighederne, før kvinden blev afleveret på hospitalet, som så kontaktede politiet.

Det skulle vise sig at gruppen er tidligere kendt af politiet, hvorfor man kunne fristes til at tro, at gruppen ikke havde den store lyst til at involvere ordensmagten.

Ifølge Sn.dk, har politiet på ulykkesstedet fundet en Citroen der angiveligt skulle være centrum i sagen og tilhøre gruppen, men skulle ikke være særligt samarbejdsvillige i opklaringsarbejdet.

Politiet har derfor ikke mange oplysninger i den mystiske sag, og det eneste der på nuværende tidspunkt er sikkert og vist er, at den 18-årige kvinde er indlagt på Holbæks Sygehus intensivafdeling med brud på nakken.

Hvor mange der er med i gruppen, melder Sn.dk ikke noget om, men beskriver dem som voksne mænd, og det er ligeledes heller ikke sikkert hvem der har været chauffør op til ulykkesøjeblikket.