18-årig forsøgt voldtaget: Vidner søges

28/06/2021 13:16

|

Christina Hansen

Foto: Arkiv - Presse-foto.dk

Mest læste i dag

Klokken 15:12 søndag i Virum fik Politiet en anmeldelse. Det var en 18-årig kvinde der var forsøgt voldtaget natten til søndag i tidsrummet 01:40-02:10. Den 18-årige kvinde havde været med S-toget fra Lyngby Station og ankom i Virum klokken 01:40. Hun gik efterfølgende på Frederiksdalvej. På Frederiksdalvej blev kvinden antastet af en mand. Han spurgte hende om vej, hvor efter han greb fat i hende og holdt hende fast. Manden trak sine egne bukser ned, mens han prøvede at hive kvindens kjole af. Den 18-årige kvinde fik sparket manden over benene og vristet sig fri fra hans greb, herefter løb hun fra stedet.

Nordsjællands Politi oplyser at manden beskrives som stor af bygning, skandinavisk af udseende, han var i klædt mørkt tøj og lugtede af alkohol.

Nordsjællands Politi skal nu gennemse overvågningsvideoer fra S-toget og eventuelle andre relevante kamaraer i nærheden. Politiet hører gerne fra vidner eller andre der måtte have været vidne til episoden.