18-årig dømt for drabsforsøg

02/03/2022 15:02

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

En 18-årig mand er ved Vestre Landsret blevet idømt fem års fængsel for et knivoverfald i Aalborg i oktober sidste år, det skriver TV 2 Nord. 

Den 18-årige er tidligere idømt seks års fængsel ved byretten i sagen, men landsretten ændrede straffen til fem års fængsel.

Fire dommere var for stadfæstelsen, mens to dommere ville frifinde den 18-årige og i stedet dømme ham for grov vold.

Men de fandt det bevist, at han havde givet to forsætlige knivstik.

Sagen udfoldede sig efter en kort ordveksling med offeret.

Herefter stak den 18-årige nu dømte mand den 19-årige mand flere gange i ryggen med en 12 centimeter lang kniv.

Han fik to stiksår på henholdsvis syv og 12 centimeter, hvilket gav skader på pulsårer, lunge og lever.

Ifølge anklageskriftet var offeret i livsfare.