En bare 16-årig dreng er blevet sigtet i en grov sag om voldtægt, blufærdighedskrænkelser og besiddelse af børneporno.

Retten i Hjørring skal nu tage stilling til hvorvidt den 16-årige er skyldig, og i så fald hvor hård straffen skal være.

Den 16-årige dreng der nu sidder på anklagebænken er sigtet for en række overgreb, der i anklageskriftet beskrives som voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, der har fundet sted i herrens omklædningsrum i en svømmehal – Det skriver Nordjyske.dk

Her skulle den 16-årige i en periode på over syv måneder, fra januar 2020 til august, have begået forbrydelsen mod to 14-årige drenge, samt at have blufærdighedskrænket en tredje mindreårig dreng flere gange.

Hvis ikke den 16-årige i forvejen var i problemer, så er han ligeledes sigtet for ikke blot at have taget flere hundrede billeder af mindreårige i situationer, hvor de næsten, eller slet ingen tøj havde på. Sagen bliver kun mere grov af, at den 16-årige delte billederne på nettet, hvorfor han ikke blot sigtes for besiddelse, men også distribuering af børneporno.

Ifølge Nordjyske skulle der være tale om tusindvis af billeder der via e-mailadresser og hjemmesider er blevet delt.

Sagen må betragtes som ganske voldsom og højst usædvanlig, ikke mindst fordi den sigtede på tidspunktet forbrydelserne fandt sted, ikke var mere end 15 år gammel selv.

Der er sat to dage af til retssagen, hvor der forventes at falde dom på onsdag.