16-årig blev forskrækket da politiet kontaktede ham og tabte ulovlige 'poser' på stedet

09/03/2022 09:06

|

Christina Hansen

Mest læste i dag

En patrulje fra lokalpolitiet var tirsdag eftermiddag på skaterbanen i Grønnegade i Næstved.

Her bemærkede betjentene noget, der utvivlsom lignede en handel med stoffer, og de standsede kort efter "kunden".

Det var en 26-årig mand fra Næstved, der ganske rigtigt havde tre gram hash på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Bagefter fandt betjentene frem til sælgeren i området.

Han blev så forskrækket over at blive kontaktet af politiet, at han tabte det, han stod med i hænderne: flere små poser med hash.

Der var i alt 19 gram hash, og han havde også nogle kontanter.

Det var en 16-årig dreng fra Næstved, og han blev anholdt klokken 18.10 og sigtet for salg af stoffer. Han blev afhørt på politistationen, hvor de social myndigheder blev underrettet om sagen.

Efter afhøringen blev den 16-årige løsladt igen klokken 22.14.