15-årig blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.
Som led i en indsats rettet mod narkokriminalitet på gadeplan var Nordsjællands Politi mandag aften til stede i Frederikssund.
I den forbindelse blev en 15-årig ung mand fra Jægerspris truffet på Jernbanegade klokken 18.05, og da han havde flere salgsposer indeholdende hash på sig, blev han sigtet for at være i besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.
Klokken 19.36 blev en 21-årig mand fra Valby også truffet på Jernbanegade.
Ved visitation blev han fundet i besiddelse af en joint samt en mindre mængde hash, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.