14-årig pige savnes

06/08/2021 12:45

|

Christina Hansen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

En 14-årig pige har forladt sit opholdssted, og ingen ved i øjeblikket, hvor hun opholder sig.

Politiet beder derfor om offentlighedens hjælp til at finde hende.

Midt- og Vestsjællands Politi beder nu om offentlighedens hjælp til at finde den 14-årige Denize, som natten mellem tirsdag og onsdag forlod et opholdssted i Holbæk kommune.

Siden har ingen haft kontakt til pigen, der ifølge politiets oplysninger formodes at opholde sig på Københavns Vestegn.

Politiet håber nu, at offentligheden kan give politiet flere oplysninger om pigen, som efterlyses af sociale årsager.

Pigen formodes at være i stand til at kunne klare sig og skønnes derfor ikke at være i direkte fare.

Den efterlyste beskrives som: pige, 14 år, ca. 170 cm høj, almindelig af bygning, langt brunligt hår og blå øjne. Politiet har ingen oplysninger om hendes påklædning.

Oplysninger om den efterlyste pige gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politi på tlf. 114, så hun kan få den fornødne hjælp og bistand fra de sociale myndigheder.