14-årig pige fundet i god behold

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste lørdag en 14-årig pige fra Silkeborg, som var meldt savnet. Pigen er nu fundet i god behold, og efterlysningen er derfor ikke længere aktuel.

En 14-årig pige fra Silkeborg er i dag blevet fundet i god behold på en adresse i Holstebro.

Pigen blev lørdag formiddag efterlyst med navn og billede, da hun havde forladt sin bopæl i Silkeborg og ikke var kommet hjem igen fredag eftermiddag som planlagt.

I dag er det dog lykkedes Midt- og Vestjyllands Politi at komme i kontakt med pigen, der befandt sig på en adresse i Holstebro.

Vi siger tak for de mange henvendelser, vi har modtaget i løbet af weekenden.

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.