12-årig dreng overfaldet: Politi søger vidner

03/03/2022 08:48

|

Christina Hansen

Foto: Politi

Mest læste i dag

Østjyllands Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set overfaldet på en 12-årig dreng, som tirsdag klokken 16.34 blev udsat for vold af en gruppe jævnaldrende drenge ved Vorrevangskolen i Aarhus. Det skriver BT.

Drengen kom gående ad Vorregårds Allé, og herefter kom en gruppe på fire drenge gående imod ham.

Den 12-årige dreng har forklaret at den ene af de fire drenge begyndte at slå ud efter ham, og ramte ham af flere omgange i maven.

En af de andre fire drenge sparkede ham over knæet og på skinnebenet.

Derudover kom de to drenge med truende udtalelser mod den 12-årige.

Den ene dreng beskrives som cirka 12 år, 150-160 centimeter høj, mørk i huden og iført en sort jakke.

Den anden dreng beskrives som 12-14 år, 160-170 centimeter høj og mørk i huden.

De talte begge med dansk accent.

Østjyllands Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set overfaldet, og som kan bidrage med oplysninger, der kan belyse sagen yderligere.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.