TLC-stjerne i vild forvandling: Har tabt sig over 260 kilo

04/03/2023 12:00

|

Thea Andersen

Foto: TLC

Mest læste i dag

Kiloene er raslet af TLC-stjernen Casey King.

I 2019 var amerikanske Casey King med i TLC-programmet 'Family by the Ton'. Dengang vejede han over 380 kilo, var arbejdsløs og boede hjemme hos sin far.

I dag - fire år efter - er han 260 kilo lettere og fuldstændig uigenkendelig. 

Fra 380 til 113 kilo

Den 38-årige, der nu vejer 113 kilo, har delt sin vilde vægttabsrejse på Instagram, hvor der er over 41.000 personer, der har fulgt med, skriver Dagbladet ifølge Sosialnytt.

Undervejs på rejsen har Casey gennemgået en fedmeoperation og fulgt en streng træningsplan. Desuden er han også blevet mere opmærksom på, hvad han indtager af mad. Se hans profil her.

Sunde valg

I TLC-programmet forklarer Casey, at han gennem hele sit liv har været stor. Til sidst blev han så overvægtig, at selv almindelige gøremål som at gå i bad var en udfordring, skriver NY Post.

Da han var tungest fik han hjælp fra sin far til tørre sig efter et toiletbesøg, fordi han simpelthen var for stor til at nå rundt om sig selv.

Inden Casey kunne få foretaget fedmeoperation, skulle han tabe sig 31 kilo. Med et kærligt skub fra sin mor, lykkedes det ham at smide de mange kilo, og blive godkendt til operationen.

Og siden da er kiloerne raslet af den 38-årige.

- At finde sunde valg er ikke så svært. Man skal bare være lidt klog. Vær så aktiv, du kan. Sørg for at være aktiv i alt og find noget, du er interesseret i. Jeg begyndte at gå, og jeg har altid godt kunne lide at løbe, så det er sådan noget, jeg gør. Gør det, der virker for dig, råder han sine følgere på Instagram.

Se hans vilde forvandling her.