Fie Laursen med skarp kritik af Dubai-influencere: I er til grin

27/01/2021 12:58

|

Lukas Jepsen

Foto: Fie Laursen/Tiktok

Mest læste i dag

Fie Laursen er nok en af de danske realitystjerner og influencere der har været mest i medierne over en årrække. Nu skyder hun med skarpt efter alle de influencere og realitystjerner der har valgt at holde ferie i Dubai.

Det kan efterhånden ikke være meget tvivl om, at Fie Laursen intet problem har med at dele sin mening og holdninger med offentligheden. Nu gør den 23-årige realitykendis det så igen, og denne gang bliver der skudt med skarpt efter flere bekendte og veninder.

Fie Laursen er nemlig alt andet end forstående overfor diverse tv-personligheder og influencere der har valgt at rejse til Dubai for at holde ferie.

”Jeg kan godt lide dem som personer, men jeg kan ikke lide det, de har gjort,” – Siger Fie Laursen i et interview med SE og HØR om influencer- og realityveninderne Alva Madsen og Elvira Pitzner, der begge er i Dubai.

Skulle man finde det overraskende at Fie på den måde går i kødet på kolleger, så er der en rigtig god grund til det., Fies farfar var nemlig en af de første der i Danmark omkom, som resultat af coronavirus.

”Min farfar døde af corona som en af de første 100 i Danmark, så jeg tager det meget seriøst,” – Lyder det fra Fie der fortsætter:

”Jeg synes bare, de er lidt til grin de her influencere. Folk de tænker jo på sig selv, de kan godt holde til at få corona. Jeg prøver at få folk til at fatte alvoren i, at det kan godt være, at i er unge og kan klare det, men hvad så med dem, der er kronisk syge?”

Om opsangen fra Fie Laursen er nok til at nogle af Dubai-kendisserne skifter mening må tiden vise, indtil videre har de danske turister i Dubai i høj grad haft svært ved at se problemet.