De vokser i vores haver og er en formue værd. Alligevel tramper vi dem ned.

02/05/2025 07:28

|

Emil Martesen

Foto: Senest.dk
Alligevel tramper vi dem ned.

Andre læser også

Man skal ikke have travlt med øjnene i telefonen, hvis man vil finde dem.

De dukker op ved forårets spæde lys, som små grønne spirer i krattet, i skovbryn og - tro det eller ej - i villahaverne. Vilde humleskud. En kulinarisk skat, der snildt kunne gøre sig på menuen i en Michelin-restaurant.

I Belgien går de under kælenavnet Nordens trøfler. Her ryger de i smør på panden og ender som forret på hvide duge, hvor de nydes med kniv og gaffel og et glas bobler ved siden af.

Når naturens råvarer er i centrum, er det oplagt at supplere med økologisk madkvalitet direkte til døren.
Se ugens økologiske måltidskasser fra Aarstiderne – uden binding (reklamelink)

Smagen? En diskret bitterhed med et elegant nip af hasselnød - noget så enkelt og samtidig så eksklusivt, at kiloprisen kan snige sig op mod 1.000 euro, svarende til 7.500 kroner.

Det skriver mediet monjardinmamaison.maison-travaux.fr.

Vi vader i dem

Men mens gourmeter i Alsace og Bayern klapper i hænderne over de første spæde humleskud, sker der noget ganske andet herhjemme.

I Danmark forveksler vi dem med ukrudt og tramper dem flade, uden så meget som at blinke.

For selvom ølentusiaster kender humleplanten for dens blomster, som giver bitterhed og aroma til bryggen, er der ikke mange, der har øje for skuddene.

Men det er en skam.

For de er ikke bare sjældne - de er også skrøbelige for kun de første tre centimeter er spiselige. Resten bliver træagtig og uinteressant, og hvert lille skud vejer omtrent et gram. Det gør høsten til et præcisionsarbejde, som kun de færreste mestrer.

Naturens små gaver

Vil man selv ud og finde de grønne perler, kræver det både tålmodighed og træning.

Skuddene gemmer sig godt, i grønt og hvidt, og man skal vide, hvor man leder. Som med morkler gælder det om at huske, hvor planterne blomstrede året før.

Så næste gang du slentrer en tur langs en skovsti eller luften i haven, så lad blikket glide lidt nedad. Måske står der en lille guldgrube og vifter til dig i græsset. For nogle gange er det dyreste i verden det, vi ikke ser - før vi har trådt det ned.