Da Joe Cunningham og hans partner sidste år adopterede den bedårende hundehvalp Teddy, anede de næppe, hvordan deres liv ville ændre sig.
Men der gik ikke lang tid, før Teddy fik sneget sig direkte ind i deres hjerter. Og mere til.
Sidste år delte Cunningham en video, der fangede en af de mange uventede måder, Teddy forvandler deres dagligdag på. Denne gang mente han, at han skulle blande sig midt i aftensmaden.
"Vi satte os bare ned for at spise lidt takeaway-pizza. Vi tændte for vores yndlingsshow, og så, til vores chok, kiggede vi ned," sagde Cunningham til The Dodo.
Da de åbnede pizzaæsken, fandt parret noget, de ikke havde bestilt - og det bevægede sig. Parret fik øje på et lyserødt objekt inde i pizzaæsken, som bevægede sig, og det forventer man naturligvis ikke at blive mødt af.
Det bløde, lyserøde objekt i æsken var dog ikke en uventet topping. Det var derimod Teddy, der mente, at han også skulle have et stykke pizza til aftensmad den dag.
"Hans lille tunge forsøgte at komme igennem et lille hul for at smage på pizzaen," sagde Cunningham.
I stedet for at tigge om en bid, som de fleste hunde ville have gjort, havde Teddy fundet en snedig løsning. Han havde fået øje på et lille hul i pizzaæsken, som han udnyttede på bedste vis ved at stikke sin tunge igennem.
I det øjeblik indså Cunningham og hans partner, at de aldrig ville kunne spise pizza på sofaen igen. Og fremover vil det være deres hund, der står for underholdningen.
Den 'topping' fra Teddy bliver svær at overgå, og parret havde da også meget svært ved ikke at more sig over situationen.
"Han er så sød," sagde Cunningham, der tilsyneladende ikke var sur over, at Teddy forsøgte at 'snyde' sig til et stykke pizza.