Hundeejere er altid på udkig efter nye måder at styrke forbindelsen til deres firbenede ledsagere, og i den sammenhæng har en frisk tilgang til forståelsen af hundes sprog og adfærd fået øget fokus.
Det handler om betydningen af fysisk berøring, som kærlige klaps og kærtegn, der ikke kun er udtryk for ejerens kærlighed, men også fungerer som et effektivt kommunikationsmiddel mellem hund og ejer.
Ifølge en artikel af Salvatore Ferraro, viser det sig, at hunde tydeligt demonstrerer glæde og afslapning, når de modtager fysisk kontakt fra deres ejere, hvilket kan ses på deres afslappede kropsholdning og viftende hale.
Dette er rapporteret af det italienske medie kodami.
Disse adfærdstegn kan fortolkes som udtryk for kærlighed, taknemlighed og en følelse af sikkerhed.
Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle hunde nyder kram i samme grad eller på samme tidspunkt, hvilket fremhæver vigtigheden af at forstå hver enkelt hunds individuelle behov og grænser.
Hundens reaktion på fysisk berøring kan variere afhængigt af dens personlighed, tidligere erfaringer, og den relation den har opbygget med den person, der kærtegner den.
Kærtegn påvirker forskellige hunde på forskellige måder. Nogle hunde kan for eksempel elske at blive kradset bag ørerne eller på maven, mens andre foretrækker mindre direkte kontaktformer eller måske endda undgår fysisk kontakt helt.
Denne forskel understreger nødvendigheden af at observere og respektere hvert enkelt dyrs personlige grænser og præferencer.
For at maksimere de positive effekter af fysisk kontakt er det essentielt for hundeejere at forstå deres hunds kropssprog og reaktioner. Hunde formidler deres komfortniveauer og præferencer gennem forskellige nonverbale signaler, og ved at være opmærksomme på disse tegn kan ejere skabe dybere og mere berigende interaktioner med deres kæledyr.
Hvor foretrækker hunden at blive kælet?
En nyttig teknik er at se hundens krop som et kort med "kolde" og "varme" zoner, der indikerer deres komfortzoner for fysisk kontakt.
"Kolde" zoner som ryggen og maven ses ofte som mindre intime og mere acceptable for kærtegn, mens "varme" zoner som hovedet og benene kræver større tillid for berøring.
