Der er mange penge at hente.
Lige nu læser andre
I sommer valgte et flertal i Folketinget at hæve pensionsalderen til 70 år.
De fleste danskere ser nok ikke frem til at skulle blive på arbejdsmarkedet, indtil de fylder 70 år.
En undersøgelse, foretaget af Jyske Bank, viser dog, at det især er frihed og fleksibilitet, der betyder mest for danskerne, når de tænker på, hvordan de vil indrette deres fremtidige liv.
“Selvom en længere pensionsalder kan virke modstridende med ønsket om et fleksibelt og frit liv, er der gennem de seneste år blevet indført flere politiske tiltag, som kan give danskerne mulighed for at skabe det liv, mange drømmer om – med den rette planlægning,” forklarer Bettina Brask, formueøkonom i Jyske Bank, i en pressemeddelelse.
Danskernes ønsker for deres sidste arbejdsår
Jyske Bank har for nylig undersøgt, hvad 500 kunder ønsker for deres arbejdsliv i den sidste fase før pensionering. 77 procent af de adspurgte ønsker at reducere deres arbejdstid i årene op til folkepensionsalderen.
Læs også
Bettina Brask fortæller, at det er en tendens, bankrådgiverne allerede har observeret og forventer vil stige. Mange danskere vil gerne kombinere arbejdslivet med et aktivt seniorliv, så der er tid til de ting, de gerne vil nå.
En af bankens kunder udtalte: “Skal vi arbejde frem til 70+, så skal der være øget fokus på muligheden for frihed inden pension – pauser i arbejdslivet.”
Bettina Brask tilføjer: “Disse pauser eller sabbatår skal finansieres, da pensionerne først kan bruges, når man når pensionsalderen. Derfor er det vigtigt at planlægge sin opsparing, så man både har penge til seniorlivet via pensionen, men også penge i frie midler, som giver fleksibilitet før seniorlivet begynder. God planlægning er nøgleordet – og det kræver, at vi ser på den enkeltes ønsker og situation.”
Udnyt de nye pensionstiltag
I de senere år har regeringen introduceret flere ordninger for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, og flere af disse ordninger åbner op for et mere fleksibelt arbejdsliv.
Én af de nye tiltag er den skattefrie seniorpræmie. Denne ordning betyder, at hvis man arbejder i gennemsnit 30 timer om ugen det første år som folkepensionist, modtager man 48.555 kroner skattefrit. Arbejder man et år mere, får man 28.902 kroner skattefrit – ud over folkepensionen.
Læs også
Fra 1. januar 2024 kan folkepensionister arbejde uden at få modregnet deres lønindkomst i folkepensionen. Dette gælder også for ægtefællens eller samlevers lønindkomst.
Fra næste år vil et nyt seniorbeskæftigelsesfradrag blive indført. Dette fradrag gælder for personer, der har to år eller mindre til pensionsalderen, og det giver et fradrag på 3,9 procent af den skattepligtige indkomst, op til maksimalt 15.700 kroner (2024-niveau). Fradraget vil blive indfaset mellem 2026 og 2030.
“Hvis man følger med i de politiske tiltag, er der allerede gode muligheder for at skabe et fleksibelt arbejdsliv, og flere tiltag er på vej. Jeg vil opfordre alle til at tage en snak med deres bankrådgiver for at få lagt en plan, der giver den ønskede frihed og fleksibilitet,” afslutter Bettina Brask.
Fakta om folkepensionsalderen
Folketinget har besluttet at hæve folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. Det betyder, at danskere født den 1. januar 1971 eller senere skal arbejde til de fylder 70 år, før de kan gå på pension. For danskere født fra den 1. januar 1975 og frem vil deres folkepensionsalder blive besluttet i 2030.