Forside Nyheder Mange danskere har penge til gode: Får ofte mere end...

Mange danskere har penge til gode: Får ofte mere end 2.000 kroner tilbage

penge, kontanter, Danish money
Shutterstock

Mange danskere kan få 2.000 kroner tilbage

Lige nu læser andre

Elregningen dumper ofte ind i indbakken, og de fleste af os ender med at skimpe den uden at læse den grundigt.

Tal, tillæg og gebyrer flyder sammen, og mange accepterer beløbet uden at stille spørgsmål.

Det er netop denne opgivenhed, en ny aarhusiansk startup har sat sig for at ændre.

Fra deres base i Mejlgade i Aarhus har Dylan Nyberg og hans team i Forbrugerkrav taget kampen op mod elselskaber, som de mener opkræver urimeligt høje beløb.

Med en model, hvor kunderne kun betaler, hvis virksomheden får penge tilbage, har de allerede hjulpet forbrugerne med at få hundrede tusindvis af kroner retur.

Læs også

Det skriver Berlingske.

Gratis kamp mod elgiganterne
Modellen kender man fra erstatningssager for flypassagerer. Hvis sagen vindes, får virksomheden en andel. Hvis ikke, koster det kunden ingenting.

Dylan Nyberg understreger, at behovet er stort i en branche, som han beskriver som uigennemskuelig.

Han peger på skjulte gebyrer, tillæg og overfakturering, som mange kunder har svært ved at opdage.

Siden opstarten i oktober har Forbrugerkrav fået mere end 250.000 kroner tilbage til deres kunder.

Læs også

80 procent af de kunder, der har fået deres sag gennemgået, havde penge til gode. I gennemsnit er der blevet udbetalt over 2000 kroner per kunde.

Samtidig er klagerne over energiselskaber steget markant.

Ifølge TV2 fylder energisagerne stadig mere hos Ankenævnet, og især selskaberne Velkommen og Nettopower har været i fokus.

Selskab afviser kritik
Velkommens medejer Lars Hein erkender, at 2025 har budt på flere klager end forventet og peger på vækst og it-udfordringer som årsag. Han afviser dog, at selskabet bevidst modarbejder kunder eller eksterne aktører.

Ifølge Velkommen er over 90 procent af sagerne afsluttet som forlig, hvor kunderne har fået deres penge uden en afgørelse fra nævnet.

Læs også

Forbrugerkrav har større ambitioner end bare elmarkedet.

Dylan Nyberg ser også telemarketing og forsikring som brancher, hvor forbrugerne står overfor lignende problemer.

Målet er at udvide modellen og fortsætte kampen der, hvor almindelige kunder føler sig magtesløse.

Ads by MGDK