Ifølge neurolog kan små, faste ændringer i hverdagen forbedre børns fokus, trivsel og indlæring på en ganske markant måde.
Lige nu læser andre
Flere forældre oplever i dag, at deres børn har sværere ved at fokusere og følge med i skolen. Denne bekymring er både udbredt og forståelig, ifølge den anerkendte neurolog Dr. Majid Fotuhi, som udtaler sig i et interview med Newsweek.
Fotuhi understreger, at de udfordringer, børn møder, ikke skyldes et fald i deres intellektuelle evner. I stedet er det den moderne livsstil, som former børns hjerner på en måde, der ikke fremmer dyb koncentration, følelsesmæssig balance eller effektiv hukommelse.
“Det, forældre bemærker, er ikke, at børn har mindre evne til noget, men at deres hjerner påvirkes af et miljø, der ikke naturligt understøtter dyb koncentration, følelsesmæssig balance eller hukommelseskonsolidering,” forklarer han.
Fotuhi, der er adjungeret professor ved Johns Hopkins University og forfatter til bogen The Invincible Brain, der udkommer i marts 2026, påpeger, at børns hjerner i dag bliver udsat for et større pres end nogensinde før.
En af de største udfordringer er den moderne opmærksomhedsøkonomi. Korte videoer, konstante notifikationer og algoritmestyrret indhold træner hjernen til at søge øjeblikkelige belønninger, hvilket gør det sværere at opretholde vedvarende opmærksomhed i klasseværelset.
Læs også
Derudover sover børn mindre, bevæger sig mindre og står over for et større fagligt pres end tidligere. Dette er kritisk set fra et neurologisk perspektiv, fordi de netværk i hjernen, der styrer opmærksomhed, følelsesmæssig regulering og planlægning, stadig udvikler sig gennem barndom og ungdom.
“Disse netværk er meget følsomme overfor livsstilsfaktorer. Når hjernen konstant overstimuleres, mangler hvile eller er stresset, bliver disse netværk ineffektive – ikke ødelagte, men undertrænede,” siger han.
Dette kan forklare, hvorfor et barn kan koncentrere sig intensivt om et videospil, men have svært ved at fokusere på lektier.
“Hjernens kapacitet er dynamisk. Den kan svækkes under pres, men også styrkes med de rette input,” tilføjer han.
Livsstil spiller en central rolle her. Uregelmæssig søvn gør hjernen mere impulsiv og tåget, mens en kost rig på ultraforarbejdede fødevarer kan forringe blodgennemstrømningen og øge inflammation.
Læs også
Kronisk stress kan desuden presse hjernen i en overlevelsestilstand, hvilket gør indlæring sværere. Mangel på fysisk aktivitet kan samtidig reducere de vækstfaktorer, der understøtter opmærksomhed og følelsesmæssig balance.
Den gode nyhed, ifølge Fotuhi, er, at disse negative effekter kan vendes. På baggrund af forskning og klinisk erfaring anbefaler han fem konkrete tiltag, som forældre kan implementere over en periode på otte til tolv uger.
“Nøglen er konsistens og struktur. Små, daglige ændringer kan hurtigt forme hjernens netværk. Hjernen er ikke fastlåst – som en muskel reagerer den på træning og omsorg,” siger han.
De anbefalede tiltag inkluderer faste søvnrutiner uden skærme før sengetid, en næringsrig kost, daglig fysisk aktivitet, en struktureret hverdag samt målrettet træning af opmærksomhed og hukommelse.
“Når disse skridt kombineres og tilpasses, ser forældre ofte mærkbare forbedringer inden for otte til tolv uger – ikke kun i forhold til skolens præstationer, men også i forhold til selvtillid, følelsesmæssig balance og familieliv,” afslutter Fotuhi.