Emil Martesen
Den ‘glemte’ suppe er medicin for tarmene.
Der var engang, hvor det duftede af dild og krebs i de polske og danske køkkener – både hos herskabet og hos hr. og fru Almindelig. Krebssuppe var ikke noget særsyn, men en elsket klassiker på middagsbordet.
Men tiderne skifter, og i dag er den dybrøde delikatesse blevet noget, man oftere støder på i menukortet på en fransk bistro end i mormors gryder.
Krebs, der engang blev fisket i rene floder og søer som et tegn på, at vandet var så rent, at man nærmest kunne drikke af det, er nu en luksusvare.
De serveres i dag med højtidelighed på elegante restauranter, og ikke sjældent med et prisskilt, der får én til at overveje at splitte regningen i rater.
Det skriver mediet terazgotuje.pl.
Den glemte dronning af supper
Det var ellers ikke uden grund, at krebssuppen blev kaldt den fineste af alle supper.
Forfatteren Lucyna Ćwierczakiewiczowa havde allerede i 1862 en opskrift med i sin bog “365 middage for fem zloty”. Og hendes version var ikke for sarte sjæle – her blev skaller knust, smør smeltet og fond kogt med omhu, som kun en bedstemors hænder kan det.
Suppen er med sin nøddeagtige og milde smag ikke bare en fest for smagsløgene, den er nemlig også ren balsam for kroppen.
Med masser af protein, omega-3 og vitaminer i hobetal, er krebsekødet en sand gave til både fordøjelsen og immunforsvaret.
En ret med helbredende egenskaber
Og ja, der er faktisk noget om snakken: krebsekødet indeholder alt fra E- og B-vitaminer til calcium og svovl, som alt sammen er godt for huden, øjnene og ikke mindst tarmene. Det er ikke for sjov, at suppen i dag omtales som medicin for maven.
Krebssuppen blev i 2020 anerkendt som en traditionel ret i den polske region Opole, og den serveres stadig efter gamle forskrifter – med kærlighed, dild og rigeligt krebssmør. En ret, der smager af en tid, hvor man havde tid.
Og måske… er det på tide at støve bedstemors gamle opskrift af og give suppen en plads ved bordet igen.
