Nicolai Busekist
Forekomsten af den sjældne himmelske begivenhed gav forskere en unik mulighed for at studere virkningerne af solstorme på lavere breddegrader.
I en ekstraordinær himmelsk opvisning blev himlen over Mongoliet dyb blodrød, da landet oplevede en af de sjældneste aurora-begivenheder i slutningen af sidste år.
Den intense farve skyldes den første påvirkning af en betydelig solstorm, der kolliderede med Jorden og skabte et spektakel, der efterlod tilskuere i ærefrygt. Det skriver India Today.
Fænomenet opstår typisk tættere på polerne og er ofte grøn. De auroraer, der blev set i Mongoliet, havde dog en slående farve, som er en sjældenhed forårsaget af interaktionen mellem solpartikler og ilt i højder over 241 kilometer over jordens overflade, hvor atmosfæren er meget tyndere.
Denne særlige nuance af rød betragtes som den mest sjældne farve af nordlys (også kendt som Aurora Borealis), og dens optræden er tæt forbundet med perioder med intens solaktivitet.
Solstormen, der var ansvarlig for denne begivenhed, var resultatet af flere koronale masseudkastninger (CME’er) fra Solen, som fandt sted den 27. november 2023. Disse CME’er sendte en strøm af højenergi-partikler mod Jorden, hvor den første bølge nåede vores planet sent den 29. november.
De røde auroraer er en konsekvens af disse solpartikler, der kolliderer med iltmolekyler i højere højder. I sådanne store højder er ilttætheden lavere, og kollisionerne sker mindre hyppigt, hvilket resulterer i udsendelse af rødt lys snarere end det mere almindelige grønne.
Denne proces minder om den måde, neonlys fungerer på, hvor ophidsede gasatomer frigiver fotoner af lys, når de vender tilbage til deres grundtilstand.
Historisk set er røde auroraer blevet dokumenteret under nogle af de mest kraftfulde geomagnetiske storme, såsom Carrington-begivenheden i 1859, som stadig er den mest intense solstorm, der nogensinde er registreret.
Under den begivenhed blev røde auroraer rapporteret så langt sydpå som Caribien og Mexico, hvor himlen var så lysende, at fugle begyndte at synge, idet de antog den oplyste nat for morgengry.
Forekomsten af den røde aurora i Mongoliet gav forskere en unik mulighed for at studere virkningerne af solstorme ved lavere breddegrader. Mens synet kan være betagende, fungerer det også som en påmindelse om Solens enorme kraft og de potentielle konsekvenser af solvejret på vores teknologisk afhængige samfund.
