Jesper Bengtson
For bare tre årtier siden lå der noget helt andet på gulvet end i dag.
Luk øjnene og træd ind på et dansk børneværelse i midten af 90’erne. Der ligger kassettebånd, tegneseriehæfter og en rygsæk, der stadig dufter af frikvarter.
Og så ligger der det legetøj, som en hel generation voksede op med. Euroman har samlet nogle af de ting, vi legede med dengang, og flere af dem kan sende enhver, der var barn i årtiet, direkte tilbage til dengang. Det skriver Euroman.
For mange begyndte det med en Game Boy. Nintendos håndholdte konsol med det lille sort-hvide display kom frem omkring 1989-1990 og blev sammen med efterfølgeren Game Boy Color solgt i knap 119 millioner eksemplarer verden over. Tetris, Super Mario og senere Pokémon kørte på den samme lille skærm, man måtte vende op mod lyset for at se ordentligt.
Udendørs var det en anden tingest, der afgjorde kampene i haven. Super Soaker, det store vandgevær, blev opfundet af ingeniøren Lonnie Johnson. Det kom første gang på markedet som “Power Drencher” i 1990 og fik sit kendte navn i 1991. Siden er der solgt over 250 millioner af dem.
Nede på asfalten foregik en helt anden form for kamp. Pogs, som de fleste danske børn kaldte caps, var små runde plastikskiver, man stablede, slog ned og byttede med. Taberens caps røg over i vinderens bunke, og pludselig var der prestige i en stak farvede skiver.
Da kæledyret boede i lommen
Så kom tamagotchien. Det lille æggeformede apparat var et virtuelt kæledyr, man skulle fodre, rydde op efter og passe døgnet rundt. Glemte man det, kunne det dø, og mange opdagede sorgen over et digitalt dyr, der sjældent levede mere end et par uger.
Sidst i årtiet rykkede legen for alvor ind foran fjernsynet. Nintendo 64 kom til Danmark i 1997, året efter den var landet ude i verden. Med spil som Mario Kart 64 blev den samlingspunktet for eftermiddage, hvor fire venner klemte sig sammen foran skærmen.
Og så var der kortene. Pokémon-kortene blev samlet, byttet og vist frem over hele landet. Den første serie havde 102 kort, og nogle var så eftertragtede, at flere skoler endte med at forbyde dem helt.
I dag ligger det meste af det i kasser på lofter eller er for længst smidt ud.
