Amy Ginger Hart lagde skraberen væk i 20’erne – i dag er hendes kropsbehåring blevet selve kernen i hendes arbejde.
Amy Ginger Hart har ikke fjernet sit kropshår i årevis, og hun mærker ikke andet end opbakning. Faktisk er det blevet omdrejningspunktet i hele hendes arbejde.
Den 35-årige britiske content-creator lagde skraberen fra sig i 20’erne. Benene har hun ikke barberet i mindst fem år, og armhuler og de intime dele bliver kun trimmet en sjælden gang imellem.
“Jeg har altid hadet at barbere mig,” fortæller hun og kalder det “unaturligt og ubehageligt”.
Beslutningen kom under det, hun selv beskriver som en rejse mod mere selvaccept.

“Jeg begyndte at blive mere selvrealiseret og mistede simpelthen motivationen til at fremstå ‘acceptabel’ på bekostning af at have det godt i min egen krop,” siger hun. Det skriver Daily Star.
Sådan har det ikke altid været. I årevis fjernede hun håret, fordi hun troede, det nærmest var et krav.
“I lang tid troede jeg, at barbering stort set var påkrævet, så det gjorde jeg i årevis,” forklarer hun. På et tidspunkt prøvede hun voksbehandling, fordi en tidligere partner helst så hende helt hårløs. Men håret, der voksede ud igen, gjorde det hele besværligt og utiltalende.
Så hun stoppede. Og det var der, noget uventet skete.
For i stedet for at skræmme folk væk begyndte hendes naturlige udseende at tiltrække dem. I dag tjener Amy Ginger Hart op mod 1.000 dollar – omkring 7.000 kroner – om dagen på videoer, hvor kropsbehåringen er i centrum.
Hun tager cirka 100 dollar i minuttet for persontilpassede videoer, og omtrent hver fjerde bestilling handler specifikt om hendes hår. Omkring halvdelen af hendes abonnenter er direkte tiltrukket af det.
“De første beskeder, jeg får fra rigtig mange af mine abonnenter, handler om min kropsbehåring, og hvordan den fangede dem,” siger hun.
Fansene beder om alt fra nærbilleder til klip, hvor hun kører fingrene gennem armhulehåret.
For Amy Ginger Hart selv er det hele kommet bag på hende.
“Det ville aldrig være faldet mig ind, at min kropsbehåring ville blive så populær,” siger hun.