Senest.dk Redaktion
Efter måneders priskrig hæver flere kæder nu igen priserne på hverdagens basisvarer.
De fleste danskere kender fornemmelsen af at kigge på kassebonen og undre sig over, at den blev så lang. Den fornemmelse bliver næppe mindre i den kommende tid.
Efter et forår med hård priskrig mellem de danske supermarkeder er kurven vendt igen. Netto hævede i juni prisen på mere end 500 varer, oplyser TV 2. Ost, pålæg, kylling og oksekød er blevet mellem 3 og 34 procent dyrere, efter kæden fjernede knap halvdelen af varerne fra sin rabatkampagne.
Også onlinesupermarkedet Nemlig.com har skruet op. Mere end 1.000 varer er steget i pris, mens kæden dog fastholder lavere priser på omkring 200 af de varer, danskerne oftest lægger i kurven.
Lidl holder fast, resten trækker i bremsen
Ikke alle kæder følger med opad. Lidl fortsætter linjen fra foråret, og indkøbsdirektør Peer Sandtner afviser, at kæden vil “snige prisstigninger ind på andre dele af sortimentet for at kompensere for sænkede varer”, siger han til TV 2.
Forklaringen på de stigende priser er ifølge kæderne, at leverandørerne selv sætter priserne op. Priskrigen, der startede i maj, gjorde varerne markant billigere i en periode, men den bølge er nu ved at ebbe ud.
Danmark ligger allerede i toppen
Prisstigningerne rammer et land, der i forvejen er blandt Europas dyreste at handle ind i. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer lå i 2025 21 procent over EU-gennemsnittet, kun overgået af Luxembourg, viser tal fra Eurostat offentliggjort i juni 2026.
Ser man på det samlede privatforbrug, er Danmark det dyreste land i hele EU. I 2024 lå prisniveauet på 143 procent af EU-gennemsnittet, altså 43 procent over, ifølge Eurostat.
Det kan mærkes i pengepungen, hvor den samlede inflation ifølge Danmarks Statistik lå på 1,9 procent i juni 2026.
Prisen er blevet et politisk emne
Utilfredsheden er så udbredt, at den er blevet politisk. 62 procent af forbrugerne peger på priserne i supermarkedet som den vigtigste politiske sag, myndighederne bør tage fat på. Det viser Forbrugerrådet Tænks forbrugerbarometer for 2026.
For de fleste betyder det, at hverdagens indkøb igen kræver en ekstra tur forbi tilbudshylderne, hvis bonen ikke skal vokse yderligere.
